Jeg har lang arbejdsmæssig baggrund som syge- og sundhedsplejerske. Jeg er desuden uddannet fod- og ansigtszoneterapeut, healer, øreakupunktør, dHb Autoriseret Helsevejleder (Danske Helsekostforretningers Brancheforening), instruktør i babymassage samt Soul Body Fusion practitioner.
Jeg arbejder udfra et helhedssyn med en grundlæggende tro på, at krop og psyke skal være i balance, for at du kan være rask, føle velvære og have overskud - det kan jeg hjælpe dig til via min behandling.
Jeg er medlem af:
- DSR - Dansk Sygeplejeråd
- FS-KAB - Fagligt selskab for sygeplejerske med interesse for komplentær og alternativ behandling
- ZCT - ZoneConnection Terapeutforening - et landsdækkende netværk af professionelle zoneterapeurter, massører og akupunktører
Jeg er Registreret Alternativ Behandler (RAB). Det er din garanti for, at min faglighed og etik er i orden.
RAB-registreringen betyder, at jeg kan indberette til de sundhedsforsikringer, der betaler eller giver tilskud til zoneterapi f.eks. Sygesikringen "danmark", PFA og Danica Sundhedsforsikring.
Klinik
Jeg har haft egen klinik siden 1999. Fra 1999 til 2005 i Roskilde, fra januar 2006 på Holmen i København, siden januar 2009 på nuværende adresse i Svendborg.
Har du eller dit barn helbredsmæssige problemer?
Så prøv en behandling - den virker generelt styrkende både fysisk og psykisk.
Jeg arbejder med fod- og ansigtszoneterapi. Behandlingen understøttes altid af healing. Denne kombination er en meget effektiv behandling. Efter behov kan der yderligere suppleres med øreakupunktur. Jeg sammensætter behandlingen ud fra min vurdering af, hvad der vil være bedst for dig.
Vejledning i kost, kosttilskud og brug af homøopatiske lægemidler indgår som en naturlig del af en behandling.
Behandlingen er en helhedsbehandling. Det betyder, at selvom fokus i behandlingen er på et specifikt problem, vil hele din krop påvirkes. I takt med at dit specifikke problem bedres/helbredes, opnår du en generel styrkelse af dit immunforsvar, afstresning, mere energi og dermed generelt øget velvære.
Ofte behandlede problemer hos børn
Hos den helt spæde er uro, kolik/mavegener/forstoppelse typiske problemer.
En langvarig eller på anden måde stressende fødsel - for eksempel ved kejsersnit eller med sugekop - kan efterfølgende påvirke både barn og mor negativt og gøre den første tid svær. Nogle afbalancerende behandlinger, som omfatter både mor og barn, er en god hjælp til at få ro og harmoni i den nye hverdag.
Foretrækker I, at jeres nyfødte behandles i jeres hjem, er hjemmebehandling en mulighed.
Hos større børn er det ofte maveproblemer, tilbagevendende forkølelser, øreproblemer, forskellige luftvejsproblemer, eksem, ufrivillig vandladning o.a.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at stress hos børn mange gange viser sig som fysiske symptomer.
Behandlingerne virker generelt afslappende og afstressende samt styrkende for immunforsvaret.
Er dit barn angst, nervøst, uroligt eller har det problemer med at koncentrere sig, kan det have gavn af nogle behandlinger, suppleret med homøopatiske lægemidler.
Ofte behandlede problemer hos voksne
Menstruationsproblemer, fertilitetsproblemer og klimakterielle problemer. Det er en god ide, at lade "fertilitets-zoneterapi", der bringer kroppen i balance fysisk og psykisk, være supplerende til en hormonel fertilitetsbehandling.
Fordøjelsesproblemer, hovedpine, migræne, stress, spændinger, der sætter sig som smerter i ryg og skuldre, arme, ben, iskias- og museskader, dårligt immunforsvar, der kan resultere i forskellige andre tilstande som allergiske reaktioner, tilbagevendende forkølelser, bihulebetændelser, hudproblemer, blærebetændelse, o.a.
Min behandling kan hjælpe mod bivirkninger ved traditionel kræftbehandling. Oplever du under kræftbehandlingen symptomer som træthed, nerveforstyrrelser, muskel- og ledsmerter, mave-tarm problemer, stress og andet, kan min behandling lindre dette.
Medicinsk Termografi billeder
Nedenstående billeder er af en klient med senfølger af kemobehandling, bl.a. iskolde fødder og smerter.
Billederne er taget før og efter 1 times behandling af mig, Lene Weirsøe.
De viser, hvordan temperaturen, målt på huden, er steget markant på grund af øget blodgennemstrømning - et resultat af behandlingen.
Farveskalaen er, fra koldt til varmt: blå - grøn - gul - orange - rød - hvid.
Den samme effekt vil selvfølgelig kunne ses efter enhver tilsvarende behandling, jeg laver i klinikken.
Behandlingen foregår ved tryk/massage på føddernes over- og underside, på kroppen (uden på tøjet), på hovedet og i ansigtet.
I starten af behandlingen kan der være smertefulde og ømme punkter på fødderne og i ansigtet.
Ved børn behandles aldrig, så det gør ondt.
Ansigtszoneterapien udmærker sig ved at virke specielt stimulerende på sanser, på kredsløb i ansigtet og nervesystemet.
Cosmiofacial zoneterapi er en variant, hvor der arbejdes med at styrke og opstramme muskulaturen i ansigtet.
Healing kan gives som selvstændig terapiform, men oftest bruger jeg den understøttende for de øvrige terapiformer.
Gennem forskellige teknikker afbalancerer jeg energierne i din krop. Det er forskelligt, hvordan folk oplever en healing. De fleste føler dog en dyb afslapning under selve behandlingen, og efterfølgende et øget velvære og mere energi. Mange føler varme, andre bliver kolde, mange føler, at »der arbejdes« i deres problemområde.
En god behandlingsform ved manglende energi, stress og søvnproblemer.
Soul Body Fusion er en enkel men meget kraftfuld metode, som bringer Sjæl og Krop i balance.
Metoden er udviklet af den amerikanske spirituelle lærer/vejleder Jonette Crowley som rejser verden rundt og underviser i metoden. Jeg har fulgt kurser hos hende. Hun har skrevet to bøger "Ørnen og Kondoren" og "Krop og sjæl i harmoni" som omhandler hendes egen personlige spirituelle rejse som bl.a. åbenbarede Soul Body Fusion for hende.
Soul Body Fusion er en behandling, der:
- giver dig indre ro, psykisk balance, klarhed og mere energi
- styrker din intuition, accept af dig selv samt din glæde ved livet
- styrker din gennemslags- og handlekraft og gør dig til herre i dit liv
Soul Body Fusion skaber balance mellem Sjæl og Krop
En Soul Body Fusion er et forløb, der udføres over tre gange.
1. og 2. behandling gives med en uges interval.
3. behandling gives to uger efter 2. behandling.
En behandling varer ca. en time, inklusiv samtale før og efter.
Ring gerne for yderligere information. Læs en klient udtalelse her.
Babymassage er wellness for din baby
Man kan sige, at babymassage er bevidst berøring sat i system. Massagen er en holistisk behandling og udover at balancere og stimulere din babys umodne nervesystem, så øger det din babys generelle velvære. Det er i dag videnskabelig bevist, at berøring er essentiel for et barns sunde udvikling fysisk såvel som psykisk. Faktisk er det gennem kærlig berøring dit barn oplever den grundlæggende tryghed de første 7-8 år. Massagen giver ro samt en god kropsbevidsthed - en gave til dit barn, og så er det er en meget givende måde at være sammen med dit barn på - det stimulerer klart de følelsesmæssige bånd mellem jer.
På kurset lærer du desuden nogle enkle, men effektive zoneterapeutiske teknikker, der kan forebygge og afhjælpe nogle af de helbredsmæssige problemer, der kan opstå i hverdagen med barnet.
Tilbud til mødregrupper
Jeg kører ud til mødregrupper på Sydfyn. Jeg medbringer madrasser, underlag og massageolie.
Den, der lægger hus til, skal sørge for et rum, der er tilstrækkeligt opvarmet til, at babyerne kan ligge uden tøj. I skal medbringe håndklæde eller lignende til at lægge jeres barn på, og til at svøbe det i.
Forløbet er ca. 2 timer incl. klargøring, oprydning og den tid jeg bruger på kørsel.
Prisen er 1200 kr. som I, der deltager, deler mellem jer. I kan være op til 8 mor/barn par.
I får udleveret materiale, som I kan arbejde efter i jeres gruppe eller derhjemme.
Tilbud på individuel undervisning
En anden mulighed er, at du/I som forældre kommer i klinikken og får undervisning – varighed ca. 1 time. Pris herfor er som for en mor/barn behandling - 550 kr.
I får udleveret materiale, som I kan bruge, når I giver jeres baby massage derhjemme.
Der vil være mulighed for opfølgning 2-3 uger efter, hvor vi samler op på jeres spørgsmål og fokuserer på enkel, men effektiv babyzoneterapi. Dette vil generelt virke styrkende og sundhedsfremmende for dit barn, og det vil elske det. Prisen for denne opfølgning er 400 kr.
Ring gerne, hvis du har brug for yderligere information.
Hvor hurtigt kan jeg forvente en bedring af mit problem?
Du kan forvente en forandring i dine symptomer indenfor 2-3 behandlinger. Nogle oplever allerede her en væsentlig bedring. Antallet af behandlinger afhænger af problemet, du henvender dig med - om det er akut opstået, eller om det er en kronisk tilstand, du ønsker hjælp til at få behandlet.
Uanset hvilket problem, du henvender dig med, anbefaler jeg 4 - 6 behandlinger pga. den udrensning, kroppen går i gang med. Kroppen skiller sig af med ophobede affaldsstoffer og dette er en vigtig proces, som kan give nogle forskellige reaktioner som typisk kan være:
- Øget vandladning, måske bliver urinen mørk/uklar samt lugter stærkt
- Ændret afføringsmønster, måske øget tarmfunktion
- Udskillelse af sekret gennem næse/svælg
- Gamle skavanker, som ikke tidligere er blevet helt kureret kan kortvarigt blusse op igen
Disse symptomer skal ikke tolkes som en forværring, men tværtimod som udtryk for, at behandlingen giver resultat, og at bedring er på vej. Hvor kraftig din udrensning vil være afhænger af, hvor belastet din krop er, og symptomerne vil være kraftigst i starten af behandlingsforløbet.
Hvor tit skal jeg behandles?
De første behandlinger udføres med ca. 1 uges interval. Intervallet mellem de efterfølgende behandlinger vil øges. Ved kroniske tilstande kan det være gavnligt efter den indledende akutte behandling at fortsætte i et afhjælpende/forebyggende forløb, og intervallet mellem behandlingerne kan så variere fra 3 - 6 uger.
Kan jeg selv gøre noget for at styrke processen?
Ja, det kan du. Udrensningen understøttes af, at du drikker rigeligt med vand, og evt. foretager hensigtsmæssige ændringer i din kost. Dette kan vi tale mere præcist om i klinikken, men generelt kan siges, at det altid vil være gavnligt at fjerne eller minimere indtag af de ting, man i dag ved belaster kroppen og derved svækker immunforsvaret: Det er bl.a. kaffe, røg, cola og sodavand generelt p.gr.a. det høje indhold af sukker - lightprodukter er ikke bedre, da de ofte indeholder aspartam og andre stoffer, der er meget belastende for kroppen. Du kan sørge for at få masser af frugt og grønt af god kvalitet samt sørge for, at det kød og fisk, du spiser, også er af en ordentlig kvalitet/evt. økologisk. Det kan ofte være en god ide at supplere med relevante vitaminer, mineraler og essentielle fedtstoffer, selvfølgelig også af god kvalitet, der let optages i kroppen.
Desuden er det altid vigtigt at sørge for at få frisk luft og motion i det omfang, du kan.
Min RAB registrering betyder at Sygeforsikringen "danmark" giver tilskud til din behandling, ligesom visse forsikringsselakaber gør, f.eks. PFA og Danica Sundhedsforsikring.
Den offentlige sygesikring giver ikke tilskud.
Rabat: se under priser nedenfor. Gavekort udstedes.
Aftaler med firmaer/institutioner indgås. Ring for at høre nærmere.
Du kan betale kontant eller med MobilePay.
Indenfor en afstand af 10 km. koster denne service 100 kr.
Over 10 km. efter aftale.
Hver 4. behandling efter den første behandling giver 100 kr. i rabat.
Voksen (over 14 år)
Første behandling (ca. 1½ time) 675 kr.
Behandling (ca. 1 - 1½ time) 595 kr.
Mor/barn (0 - 9 mdr.)
Behandling (ca. 1 time) 570 kr.
Hjemmebehandling incl. kørsel
(indenfor 10 km.) 670 kr.
Børnebehandling (9 mdr. - 14 år)
Behandling (ca. 45 min.) 445 kr.
Soul Body Fusion - SBF
Et forløb á 3 behandlinger 1950 kr.
Betaling pr. behandling 650 kr.
Pris ved samlet køb (rabat 150) 1800 kr.